Børn og sorg – sådan støtter du et barn, der har mistet

 Når et barn mister en mor, en far, en bedsteforælder eller en søskende, mister det også en del af sin tryghed. Mange voksne bliver usikre på, hvad de skal sige, og om de overhovedet skal sige noget. Du behøver ikke de perfekte ord. Et barn, der har mistet, har mest brug for voksne, der er ærlige, til stede og tør blive i samtalen. 

I denne artikel får du konkrete råd om børn og sorg: hvordan sorg hos børn kan se ud i forskellige aldre, hvordan du kan forklare døden for et barn, om barnet skal med til bisættelsen, og hvordan du kan hjælpe børn med sorg i hverdagen. Rådene bygger på vores mange år som familiedrevet bedemandsforretning i Nordsjælland og på de erfaringer, Bodil Sund har samlet i sin børnebog om Frederikke.

Børn sørger lige så dybt som voksne, men de sørger anderledes. Et barn kan græde voldsomt det ene øjeblik og spørge, om det må lege med en ven, det næste. Det betyder ikke, at barnet er ligeglad. Børn kan kun rumme sorgen i små doser, og de bevæger sig ind og ud af den. Man siger ofte, at børn hopper i sorgpytter: de træder ned i sorgen og op igen for at hvile i det velkendte.

Sorg hos børn viser sig tit i kroppen og i adfærden, før den viser sig i ord. Ondt i maven, uro ved sengetid, vredesudbrud, at barnet klynger sig til de voksne eller pludselig tisser i sengen igen, er almindelige reaktioner i den første tid.

Sorg hos børn under 6 år

Små børn forstår endnu ikke, at døden er endelig. De kan spørge igen og igen, hvornår mormor kommer hjem, og nogle tror, at de selv er skyld i dødsfaldet, fordi de var uartige eller ønskede noget slemt. Gentag forklaringen roligt, så mange gange barnet har brug for det, og sig tydeligt, at det ikke er barnets skyld.

Børn i sorg i skolealderen

Fra 6-7-årsalderen begynder de fleste børn at forstå, at døden ikke kan gøres om, og at alle mennesker skal dø en dag. Mange bliver meget konkrete og vil vide, hvad der sker med kroppen, hvordan en kiste ser ud, eller hvad en kremering er. Svar ærligt og kort, og spørg ind til, hvad barnet selv tænker. Nogle børn bliver bange for, at andre i familien også skal dø, og har brug for at høre, hvem der passer på dem.

Teenagere og sorg

Unge forstår døden, som voksne gør, men mange vil ikke vise deres sorg over for familien. Nogle trækker sig, andre søger mod vennerne. Giv plads, men slip ikke kontakten. En kort besked om, at du er der, kan betyde mere end en lang samtale.

Sådan taler du med barnet om døden

Når du skal forklare døden for et barn, er ærlighed det vigtigste. Brug de rigtige ord: død, døde og begravet. Omskrivninger som "morfar sover" eller "farmor er rejst" kan gøre et barn bange for at falde i søvn eller for, at andre ikke kommer hjem fra en rejse.

Et enkelt og konkret sprog hjælper. Du kan for eksempel sige: "Når man er død, trækker man ikke vejret mere, og hjertet slår ikke. Man har ikke ondt, og man kan ikke mærke noget. Kroppen virker ikke mere, og derfor kommer morfar ikke tilbage."

Gode råd, når du skal forklare døden for et barn

• Fortæl det så hurtigt som muligt, og helst selv, så barnet ikke hører det fra andre.
• Sæt dig i barnets højde, og find et roligt sted, hvor I ikke bliver forstyrret.
• Lad barnet stille spørgsmål, og sig gerne "det ved jeg ikke", hvis du ikke kender svaret.
• Vis gerne din egen sorg. Når barnet ser dig græde, lærer det, at det er tilladt at være ked af det.
• Vend tilbage til samtalen. Mange børn stiller de samme spørgsmål igen over uger og måneder.

Har familien en tro, kan den give barnet trøst og billeder at holde fast i. Fortæl gerne, hvad I selv tror på, men vær ærlig om, at ingen ved det med sikkerhed.

Skal barnet med til bisættelsen?

Mange forældre er i tvivl, om det er en god idé at deltage i en begravelse med børn. For de fleste børn er svaret ja, når de er forberedt. Ceremonien gør døden mere virkelig og giver barnet mulighed for at sige farvel sammen med resten af familien. Det, barnet forestiller sig, er ofte værre end det, der faktisk sker. 

Lad barnet selv vælge, når det har hørt, hvad der skal ske. Et barn, der ikke vil med, skal ikke presses. Det kan sige farvel på en anden måde, for eksempel ved at besøge gravstedet senere eller tænde et lys derhjemme.

Sådan forbereder du barnet på bisættelsen eller begravelsen

• Fortæl, hvordan kirken eller kapellet ser ud, og at kisten står fremme, ofte pyntet med blomster.
• Forklar, at der bliver sunget salmer, at præsten taler, og at mange voksne græder.
• Fortæl om forskellen på en bisættelse, hvor afdøde bliver kremeret, og en begravelse, hvor kisten bliver sænket i jorden.
• Aftal en fast voksen, som sidder ved barnet og kan gå udenfor med det, hvis det bliver for meget.

Lad barnet være en del af afskeden

Børn har det ofte bedre, når de må bidrage. Et barn kan lægge en tegning, et brev eller en blomst i kisten, vælge en sang eller hjælpe med at bære blomster ud. Ønsker familien at se afdøde, før kisten lukkes, kan et forberedt barn også være med. Fortæl på forhånd, at afdøde ligger helt stille, at huden føles kold, og at kroppen ikke virker mere.

Vi gennemgår gerne forløbet med jer, så I ved, hvad I kan fortælle børnene. Læs også om de praktiske trin, når livet slutter.

Små ritualer og symboler, der hjælper børn i sorg

Ritualer giver børn noget at gøre med hænderne, når ordene slipper op. De gør det også lettere at holde minderne levende uden at skulle tale om det hele tiden.

• Et mindeskrin med billeder, et tørklæde, et ur eller andre ting, der minder om afdøde.
• Et lys, der bliver tændt på særlige dage som fødselsdage og jul.
• Faste besøg ved gravstedet eller mindestedet, hvor barnet må vande blomster eller lægge en sten.
• En tegning eller et brev til afdøde, som barnet kan gemme eller lægge på graven.

Bodil Sund, som leder vores forretning, har både som mor og som bedemand oplevet, hvor meget små, symbolske ting kan hjælpe børn igennem sorgen. Familien har selv mistet, og de erfaringer har hun givet videre i børnebogen om Frederikke.

Bøger og redskaber der kan hjælpe

Bøger er et af de bedste redskaber, når man skal tale med børn om døden. En historie giver barnet en figur at spejle sig i, og det er ofte lettere at tale om en hovedperson i en bog end om sig selv. Læs bogen sammen, og stop op, når barnet har spørgsmål.

Frederikke og hendes forglemmigej

Frederikke og hendes forglemmigej er skrevet af Bodil Sund og tegnet af Poul Carlsen. Bogen er lavet til at læse sammen med børn, der har mistet en, de holder af. Den lægger op til, at barnet selv sætter ord på det, det har oplevet, og den kan bruges, uanset om familien skal holde en bisættelse eller en begravelse. Når der er børn i de familier, vi hjælper, får de bogen udleveret i vores forretning.

Andre redskaber til børn i sorg

• Tegning og maling, så mindre børn kan udtrykke det, de ikke kan sige med ord.
• En erindringsbog, hvor barnet samler billeder og skriver eller tegner minder.
• Biblioteket, hvor bibliotekarerne kan finde billedbøger og romaner om sorg til alle aldre.
• Leg. Børn bearbejder ofte sorg gennem leg, også når legen handler om døde og begravelser. Det er helt normalt.

Børn i sorg i hverdagen – skole, institution og fritid

Faste rammer giver tryghed. Det kan være godt for barnet at komme tilbage i børnehave eller skole efter få dage, så hverdagen ikke også forsvinder. Giv besked til pædagoger, lærere og trænere om dødsfaldet, og aftal med barnet, hvad klassen skal have at vide.

Mange skoler har en sorgplan, der beskriver, hvordan lærerne støtter et barn i sorg. Spørg efter den, og aftal en fast voksen på skolen, som barnet kan gå til. Hold kontakten i de første måneder, og husk, at sorgen ofte vender tilbage ved mærkedage, skoleskift og konfirmation.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

De fleste børn kommer igennem sorgen med støtte fra familien og de nærmeste voksne. Sorg er ikke en sygdom, og det er normalt, at et barn er påvirket i lang tid. Nogle børn har dog brug for ekstra hjælp. Søg hjælp, hvis du gennem flere måneder oplever, at barnet:

• trækker sig fra venner og aktiviteter, det før holdt af
• har svært ved at sove, spise eller koncentrere sig i skolen
• går tilbage i udvikling og ikke kommer videre
• bliver ved med at give sig selv skylden for dødsfaldet
• slet ikke reagerer og undgår alt, der minder om afdøde

Taler barnet om ikke at ville leve, skal du kontakte egen læge med det samme.

Hvor kan man få hjælp til et barn i sorg?

Start gerne hos jeres egen læge, sundhedsplejersken eller barnets skole. Mange kommuner tilbyder sorggrupper for børn og unge, hvor barnet møder andre i samme situation. Det Nationale Sorgcenter har tilbud til børn og unge i sorg, og BørneTelefonen hos Børns Vilkår er åben døgnet rundt, hvis barnet har brug for at tale med en voksen uden for familien.

Bedemand i Nordsjælland – vi hjælper familier med børn

Bedemand Sund er en familiedrevet bedemandsforretning, som Bodil Sund leder sammen med sin mand Arno Sund og datteren Vibeke Sund. Vi har været lokal bedemand i Nordsjælland siden 1997 og har kontorer i flere byer i området.

Når der er børn i familien, taler vi med jer om, hvordan de kan være med i afskeden. Vi kommer gerne hjem til jer, så samtalen foregår i trygge rammer, og vi svarer telefonen alle dage, også søn- og helligdage. Læs mere om os og vores baggrund, eller kontakt os, hvis du har spørgsmål om, hvordan I bedst forbereder børnene.

Ofte stillede spørgsmål om børn og sorg